Håbløshedssyndromet

En nøglefaktor, som adskiller en almindelig periode af tristhed fra en depressiv periode, er tilstedeværelsen af et centralt håbløshedssyndrom.

Håb

Håb er troen på, at alting vil ordne sig på bedste måde. Det er den følelse eller følelsesmæssige oplevelse, der følger med overbevisningen om, at alt på en eller anden måde vil blive OK. Håb bygger på et fundament af psykologiske processer, som tro, rationel tænkning, problemløsning, distance og accept.

Jeg har erfaret, at de fleste deprimerede mennesker, har mistet deres normale fornemmelse for mening og formål med livet. Intet virker som om, det er værd at gøre. Der er intet, der er investeringen af tid og kræfter værd. Med andre ord har de fleste deprimerede mistet håbet – de er kommet til at tro, at de og deres omstændigheder er håbløse.

Håbløshed

Håbløshed er troen på, at der ingen udvej er. Det er troen på, at uanset hvad jeg gør, så vil det ikke være nok til, at jeg kan opnå mine mål. I sin værste form, er håbløsheden troen på, at der slet ikke findes noget mål, der er værd at kæmpe for.

Forskningen indikerer, at der i alle deprimerede og suicidale patienter er en central kerne af psykologiske overbevisninger, som bidrager til depressionen og støtter den irrationelle overbevisning om, at der ikke findes en vej ud eller at selvmord er den eneste måde at håndtere deres problemer. Den psykologiske kerne i depression og selvmord er håbløshed.

Helbredelse er mulig

Der er gode nyheder. Der findes effektive behandlingsmetoder for depression, som kombinerer antidepressiv medicin med andre bio-psyko-sociale behandlingsmetoder, der kan hjælpe 80 % af de mennesker, der lider af depression. Med passende og vedvarende bio-psyko-social behandling, kan fremtidige depressive episoder måske forebygges eller reduceres med hensyn til deres varighed og alvorligheden.

Desværre peger den nyeste forskning på, at næsten to ud af tre personer med depression ikke søger hjælp og dermed lider uden grund. Mange mennesker, der søger hjælp for depression, modtager kun delvis hjælp i form af antidepressiv medicin. De har kun sjældent adgang til de dokumenterede psyko-sociale behandlingsformer, som alene eller i kombination med antidepressiv medicin drastisk kan øge antallet af patienter, der bliver helbredte for deres depression og reducere tilbagefaldsraterne.

Mange mennesker, der er i helbredelse fra afhængighed, får den misinformation, at antidepressiv medicin er afhængighedsskabende og skal undgås for enhver pris. Min erfaring er, at dette kan være en farlig overbevisning.

Antidepressiva er virkningsfuld medicin og kan være skadelig, hvis den ikke håndteres rigtigt. Dette gælder for de fleste typer af medicin, inklusiv insulin. Giv insulin til en diabetiker, der har brug for det, og det udvikler mirakler. Giv den samme dosis til en ikke-diabetiker og det kan gøre ham syg eller slå ham ihjel. Det samme gælder for antidepressiva.

Hvis antidepressiva udskrives og tages under tilsyn af læge, som har indsigt i både afhængighed og depression, kan man roligt tage dem. Det er dog altid bedst, at gøre brugen af antidepressiv medicin til en del af et fuldt helbredelsesprogram, som inkluderer afhængighedsrådgivning, kognitiv terapi for depression og involvering i helbredelsesstøttegrupper.